Det er godt og vel en måned siden DGPT Copenhagen Open 2024 løb af stablen. Jeg var til stede i Valbyparken under turneringen, og for tiden genoplever jeg turneringen på MDG Media og sorterer mine billeder og videoer fra ugen. Det var første gang, jeg var tilskuer til en turnering, og derfor vil jeg gerne dele min oplevelse her – måske har du heller aldrig oplevet det. Du kan også læse et kort recap af turneringen her.
En amatør blandt konger
Selv kan jeg bedst betegnes som en amatørspiller. Jeg spiller når kalenderen tillader det, og ikke når det regner. Jeg har ikke en PDGA-rating, og har desværre sjældent mulighed for at spille turneringer. Derfor er min erfaring med turneringsoplevelsen begrænset til 4 casual turneringer. Til åbningsturneringen i Greve tilbage i 2021 indhentede vi KJ’s kort, og fik lov at se ham spille et par huller. En lille smule star struck var man vel, og det var sjovt at se en på et så meget højere niveau spille de samme huller som man selv skulle i gang med.
Den følelse var så meget stærkere som tilskuer til DGPT Copenhagen Open. At se spillere som Paul Ulibarri, Niklas Anttilla, Daniel Davidsson, KJ, Hjalte Jensen og mange andre i levede live, var bare en fed fornemmelse. Det er så meget mere imponerende at se dem spille i virkeligheden end på skærmen. Man får virkelig en helt anden fornemmelse af, hvor dygtige de er. Det gælder særligt når stjernerne kommer til Danmark, og man kan sammenligne sig selv med dem, på en bane man selv har spillet 100 gange. Her kan man bare nyde, at se alle de kast man selv forsøger sig med, bliver eksekveret igen og igen og igen. Nøj hvor er de dygtige! Uanset hvor mange runder jeg måtte bruge, kom jeg aldrig ned på -30.
Jeg fulgte tidligt om fredagen et kort bestående af Daniel Davidsson (vinder i 2022), Jakub Semerád, Silver Lätt samt en fjerde spiller, jeg ikke kendte. Det var tydeligt at mærke det, som er ret specielt ved disc golf, men som jeg også har oplevet inden for parkour, snowboard og lign. Selvom spillerne var konkurrenter, var de super hyggelige og flinke ved hinanden, som om de spillede en casual runde. Da den ene ikke kunne finde ud af at indtaste på scorecardet, var de tre øvrige meget behjælpelige. Og selvom alle håbede at gå bedre end de andre, heppede man alligevel på hinanden – eller i hvert fald på de gode kast. Det gjorde sig gældende på alle de kort jeg fulgte, ligesom også de, der havde afsluttet deres runde, var tilskuere til de øvrige runder og heppede på konkurrenterne der. En meget behagelig og sympatisk atmosfære, for i bund og grund spiller man jo mere sideløbende med hinanden snarere end mod hinanden. Man kan ikke rigtigt forhindre de andre i at spille godt, så man kan ligeså godt nyde det, og forsøge at spille sit eget spil. Den samme mentalitet var at spore i galleriet, der først og fremmest holdt med disc golf og dernæst med deres favoritspillere. Der blev sukket og klappet af alles kast, men selvfølgelig håbede man, at det gik lidt bedre for nogen end for andre.
På de større kort sidst på dagen, var stemningen helt vild. Særligt om søndagen var der hundredevis af tilskuere. Mit eget bud er, at der gik omkring 500 på finalens lead card, og 200 på chase carde med Hjalte Jensen. Der er desværre ikke noget officielt tal, men arrangørerne anslår det en smule højere end jeg gør, med op mod 1.300 besøgende om søndagen. Det er helt fantastisk. Det gav selvfølgelig en vildt god stemning med store klapsalver og jubelbrøl, særligt når Hjalte eller en af finnerne lavede noget spektakulært. Det var overraskende medrivende. Desværre udeblev den helt store eufori, da vi ikke var vidner til nogle aces. Derimod var opbakningen til turneringens vinder, Jesse Nieminen, enorm, særligt fra de mange finske spillere, pårørende og tilskuere, der ligesom alle andre stod rundt om kurven ved hul 18 og råbte “Jesse, Jesse, Jesse!”
Desværre så jeg ikke noget af FPO. Der havde ellers været kæmpe spænding i finalen, og jeg fulgte omspillet på telefonen på vej mod parken. Det bliver simpelthen bare for lang en dag, hvis man skal være der fra 8-19, så på den måde er det faktisk rigtig ærgerligt for kvinderne, at de altid spiller først.
Billedgalleri
Helt tæt på stjernerne
Det er utroligt unik for disc golf, at man kommer så tæt på sine idoler. Det er ikke i mange sportsgrene man får lov at gå rundt på banen og følge de dygtigste spillere på 20 meters afstand. Oveni det var der i år nogle fantastiske muligheder for at møde Paul Ulibarri og Greg Barsy, der begge afholdt clinics i ugen op til turneringen.
Jeg deltog i en clinic med Paul Ulibarri på Eghjorten, hvor der var lagt op til holdspil i temaet ”Champs vs Chumps”, hvor KJ og Uli udgjorde et hold, mens amatørerne skiftevis udgjorde det andet hold af 4 pr. hul. Paul slog mig som en ret stille type, idet Jeremy Kolling virker som den snakkesaglige og fjollede i JomezPro-trioen. Paul er dog enormt imødekommende og virkelig sjov.
Det stod hurtigt klart, at vi nok næppe fik et ben til jorden. På det gamle hul 1 stillede Paul sig op med sin range finder, pegede mod kurven 100 meter ude og spurgte: ”Is is that one down there?” Betænktsomt mumlede han ”300 feet, a little downhill”, tog en disc og lagde den lige så fint under kurven. På hul 2 (det nuværende hul 1) lagde Paul ud, fandt en vej mellem træerne 126 meter ude og skippede op i kurven til dette sindssyge ace.
Det medførte selvfølgelig en helt vanvittig jubel og en virkelig fed stemning. Vi tabte -13 mod -7 i 13 huller, og jeg var meget imponeret over, hvor dygtig Paul Ulibarri er – og han er endda langt fra den bedste.
Efter kampen var der et par timers clinic, og jeg gik hjem fra både Eghjorten og også CPH Open, og følte mig meget motiveret for både projekt Anhyzer og disc golf generelt.
Tak for de to donationer jeg fik undervejs og tak for alle de nye og gamle følgere.
Jeg videregiver min varmeste anbefaling til, at være tilskuer når chancen byder sig! Der er flere turneringer i DGPT Europe i både Sverige og Norge, med et meget spændende felt. Ellers er Danmarksmesterskaberne, Copenhagen Open 2025 eller Verdensmesterskaberne 2025 i Norge alle gode muligheder, for at opleve god disc golf på nærmeste hold.
Velskrevet og god artikel og en god video også, super arbejde😊
Hej René.
Tusind tak! 🙂
Det var en fornøjelse at være en del af eventen.