Anhyzer har været på pristjek hos de danske disc golf forhandlere for at se, om der er noget at spare ved at vælge den rigtige forhandler. Der var én side, der var en smule billigere end konkurrenterne, men måske er det mere udvalget, man bør gå efter.
Vi har kigget på 7 forskellige danske disc golf webshops samt to svenske og sammenlignet priserne på 24 forskellige discs.
Pris
I den detaljerede sammenligning har vi udvalgt 5 sider. Her må det siges, at priserne overordnet er meget ens. Visse tilbudspriser er betydeligt under konkurrenternes priser, men ellers er der ikke meget at hente. Blandt de udvalgte forhandlere, var der kun 6 af de 24 discs, som alle forhandlerne tilbød. Købte man disse fem, var Disc Tree 67-84 kr. billigere end konkurrenterne, men det skyldes primært, at de havde Discmania C-line MD3 nedsat med 66 kr. Flyvende og Discimport var de dyreste.
Discimport tilbyder dog prismatch mod alle danske butikker der sender fra Danmark. Discshoppen havde ligeledes prisgaranti. De havde til gengæld kun 2 af de 24 discs, og var kun billigst på den ene.
Se oversigten nedenfor:
* Discen var ikke udkommet under pristjekket
** Discen kunne ikke fås, men en tilsvarende disc kunne fås (f.eks. anden plastic eller i en dyrere særudgave)
*** Disc på tilbud under pristjekket
Disc Tree | Flyvende | Discimport | Disc Connection | Gbase Sport | |
Løft Xenon Alpha Solid * | 169 | 175 | 169 | ||
Løft Hydrogen Alpha Solid | 155 | 155 | 155 | 165 | 169 |
Løft Bohrium Gamma Solid | 189 | 108,50 *** | ** | ** | ** |
Løft Silicon Alpha Solid | 165 | ** | 155 | 165 | 169 |
Discraft ESP 6x Claw Vulture | 219 | 225 | 250 | ||
Discraft ESP Scorch | 169 | 185 | 185 | 160 | 169 |
Discraft ESP Anax (Paul McBeth) | 179 | 185 | 180 | 169 | |
Discraft Jawbreaker Zone | 139 | ** | 145 | 130 | 139 |
Discmania MD1 C-line | 165 | 165 | 165 | 160 | 159 |
Discmania C-line MD3 | 99 *** | 165 | 132 *** | 160 | 159 |
Discmania Cloudbreaker Horizon 2023 * | 239 | 229 | |||
Discmania P2 D-line | 95 | 109 | 115 | 110 | 99 |
Discmania Tilt Lux Vapor (Simon Lizotte) | 239 | 245 | 250 | ||
Discmania Exo Soft Logic | 95 | 100 | 99 | ||
Innova Destroyer Champion | ** | 145 | 120 | 139 | |
Innova Teebird Star | 145 | 149 | 165 | 130 | 149 |
Innova Halo Star Destroyer | 299 | 239 *** | ** | ** | |
Latitude 64 Saint Opto | 129 | 129 | 140 | 130 | 129 |
Latitude 64 Keystone Zero Hard | ** | 109 | 100 | 90 | 99 |
Latitude 64 Rive Royal Grand | 175 | 179 | 119 *** | 170 | |
Latitude 64 Grace Royal Grand | 175 | 185 | 170 | ||
Northstar Launcher NS | ** | 169 | 175 | 170 | |
Northstar Spy C-line | 169 | ** | 122 | 170 | |
Northstar Wingman C-line | 169 | ** | 122 | 170 | |
Tilgængelige varer | 21 | 12 | 20 | 22 | 15 |
Antal billigste varer | 8 | 4 | 5 | 6 (8) | 5 |
Antal dyreste varer | 4 | 5 | 10 | 5 (3) | 2 |
Disc Connection tangerer i øvrigt somme tider den billigste pris, men er 1 kr. dyrere, idet de ifølge Sinus Frank fra Disc Connection ikke arbejder med “skæve priser”. Ser man bort fra denne ene krones forskel, er de billigst på 8 i stedet for 6 varer og kun dyrest på 3 i stedet for 5.
Svenske priser
Det har kun været muligt at sammenligne med to svenske sider, da de øvrige regner med Euro, og ikke kan sammenlignes direkte med de danske priser. Discexpress.se havde 15 af de 24 discs i deres webshop, og var billigst på 11 af disse. På ingen af varerne var de dyrest. De solgte dog ingen danske discs. Fragten kostede 73 kr. og opefter og der er ikke fri fragt ud af Sverige.
Discsport.se – En svensk side til sammenligning. Siden er virkelig faldet af på den. Udvalget er svundet betydeligt ind og priserne matcher slet ikke de danske priser. Udvalgter på Latitude 64, men de danske discs er ikke at finde. Mange udsolgte varer og fra fragt fås kun ved køb for mere end 1.500 svenske kroner. De var dyrest på samtlige discs, og på de 6 discs alle forhandlerne udbød var de 258 kr. dyrere end den dyreste danske forhandler.
Udvalg
Det er ikke fuldstændigt tydeligt på alle hjemmesiderne, hvor mange discs de forskellige forhandlere har i udbud, og hvor mange af dem der er minis eller forskellige varianter af den samme disc. I disc-sektionen stod Disc Connection med det største udvalg på omkring 10.000 varer og havde også flest af de udvalgte discs (22). Gbase Sport havde 806 (på lager) og Discimport 563 (på lager). Disc Tree havde færrest (406 på lager), men havde til gengæld næstflest af de efterspurgte discs (21), mens Flyvende kun havde 12.
Der er desuden søgt på 3 discs (*), der endnu ikke er udkommet. Selvom de fandtes i nogle webshops allerede, er det muligt, at de dukker op i de øvrige webshops efterfølgende.
Levering
Køber man for mere end 499 kr. er der fri levering i alle webshops med undtagelse af Disc Connection, der slet ikke tilbyder fri levering. De har derimod en butik i Tune samt Discmobilen i Valbyparken. Discshoppen.dk har fri levering allerede ved 400 kr. Benytter man sig ikke af dette, kan man få leveret for blot 39 kr. hos flere af butikkerne. Disc Tree har netop bekendtgjort, at man efter aftale kan kigge forbi deres lager i Frederiksberg. Det er dog endnu ikke en valgmulighed i webshoppen. Disc Import har til gengæld 3 fysiske butikker, hvor man både kan handle og afhente disc golf grej.
Alt det andet
Når prisen ikke varierer meget mere, end den gør, og man ellers kan få de discs man er ude efter, så er der flere andre ting at gå efter. Man kan f.eks. vælge den forhandler, der støtter ens lokale forening eller de turneringer, man godt kan lide. De fleste forhandlere er veletablerede, om end nogen er nyere end andre. De har gerne 4,8 – 4,9 stjerner på Trustpilot, men har hver deres små fordele og ulemper.
Disc Connections hjemmeside er efterhånden en dinosaur, og udover ikke at være så flot som de andre, så mangler der mange billeder af produkterne, man kan ikke filtrere efter flyveegenskaber, og siden er generel besværlig at bevæge sig rundt på. Disc Tree derimod har en fremragende hjemmeside, med en flot build-a-bag funktion, der er rigtig god til nye spillere. Disc Import er rykket over på et .com-domæne og er nu på engelsk. De tilbyder som de eneste et loyalitetsprogram, hvor man optjener point på sine ordre, og har ofte gode tilbudspriser. Flyvende har også en flot og overskuelig hjemmeside, og selvom de i testen var de dyreste, har de også nogle gode tilbud. Gbase Sports hjemmeside er meget anonym, og selvom den generelt fungerer og er let at navigere i, er deres søgefunktion noget følsom, og man skal helst skrive ordene i samme rækkefølge som de selv har skrevet dem.
Disc Tree | Flyvende | Discimport | Disc Connection | Gbase Sport | |
Billeder af alle varer | Ja | Ja | Ja | Nej | Ja |
Tasker | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
Kurve | Ja | Ja 2 | Ja | Ja | Ja |
Fri fragt værdi | 499 | 499 | 499 | Ingen fri fragt | 499 |
Filtrer efter flyveegenskaber | Ja | Ja | Ja | Nej | Ja |
Filtrer efter plastiktype | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
Trustpilot rating | 4,8 | 4,8 | 4,8 | – | 4,9 |
Dansk Sprog | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja |
Sælger Custom Dyes | Ja | Lidt | Nej | Ja | Ja |
sælger gavekort | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
Disc-typer på lager (inkl. Mini) | 406 | 450 | 570 | ca. 10.000 | 806 |
Har en fysisk (lager-)butik | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja |
Billigste fragt | 39 | 39 /afhent | 51 / afhent 3 steder | 50 / afhent 2 steder | 39 / afhent |
De tre sider der ikke er med ovenfor er:
Discshoppen.dk – En relativt ny forhandler, med et lidt klodset hjemmeside og et svindende lille udvalg. De havde kun 2 af de 24 discs der sammenlignes, hvorfor det ikke gav mening af sammenligne.
Discs.dk – Et bedre alternativt til Discshoppen.dk, men stadig kun med 5 ud af de 24 discs.
Spilogfritid.dk – Siden var oprindeligt ikke i kikkerten, men viser sig at have en ganske fint udvalg. Ud af de 24 udvalgte, havde de dog kun 8. På to af disse var de dyrest, mens de på de øvrige 6 havde den næstlaveste pris.
Ny til disc golf og i tvivl om hvilke disc du skal købe? Læs vores FAQ her.
Siden blev opdateret og rettet for fejl og misforståelser 12. april 2023
Hvor er spilogfritid.dk blevet af, i den ellers fine sammenligning? 😉
Jeg må blankt erkende, er når jeg kigger på jeres udvalg, så er i en meget større forhandler end jeg havde fornemmelse af…. Jeg bliver vist nødt til også at kigge på jeres priser 🙂 Tak for tippet
Nu har jeg kigget lidt nærmere på siden.
Konklusionen blev:
“Ud af de 24 udvalgte discs, havde de dog kun 8. På to af disse var de dyrest, mens de på de øvrige 6 havde den næstlaveste pris.”
Links til butikkerne er det eneste denne artikkel mangler….
evt. bare på navnet øverst i Excel arket havde. været nok…
(men generelt havde det været smart at kunne tracke hvor mange besøg til butikkerne i generere.
Eksempelvis, hvis i vil profilere jer lidt over for butikkerne, eller bare som data til hvis i skulle bruge dem som sponsor eller lignende)
men fremragende upartisk artikel… tak
Hej Peter.
Tak for kommentaren.
Du har da fuldstændig ret.
Jeg smider da nogle links på med det samme